Hvem er jeg?

Jeg hedder Sinne

Privat er jeg mor til to. Jeg har haft flere forskellige jobs i mit liv. Jeg har altid arbejdet med mennesker og har i mange år haft en interesse for den seksuelle verden og havde seksualitet som valgfag på sygeplejeuddannelsen. Jeg er som person åben og lyttende og jeg ser det hele menneske og de gode intensioner.

Jeg er også ærlig, kærlig og ordentlig og så stiller jeg udfordrende spørgsmål. Jeg har selv prøvet parterapi og fik rigtig meget ud af det, desværre startede vi nok for sent. Det har personligt været vigtigt for mig, at gå ud af et forhold og vide, at jeg har gjort, alt hvad jeg kan.

Uddannelse og erfaring

Jeg er uddannet sygeplejerske i 2010 og har en kandidat i læring og forandringsprocesser. Jeg har meget erfaring med at arbejde med mennesker både indenfor psykiatrien og det pædagogiske område og som leder i flere forskellige kontekster. Jeg er uddannet certificeret sexolog og parterapeut. I min uddannelse som sexolog, har jeg haft fokus på mænd og kvinders forskelligheder, både biologisk, fysisk og psykisk.

Jeg har ligeledes fokuseret på lyst og de fem kærlighedssprog. I min afsluttende opgave har jeg skrevet om onani og hvordan onani kan have en positiv indvirkning på det seksuelle i parforholdet.

Har du spørgsmål?

Jeg sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til mig.

Ring til mig på telefon (+45) 28 30 05 68 eller send en mail til SinneGlindvad@live.dk. Jeg besvarer din henvendelse hurtigst muligt.